Begyndelse på studieforløb der skal lede til en master grad i IT organisation var ikke en let beslutning.
Da jeg var til orientering på Handelshøjskolen i Århus i nov 07, syntes efterspørgslen for videreuddannelse på mit område begrænset. Udbud og efterspørgsel var til fordel for de jobsøgende og "business casen" for at investere 3 år til videreuddannelse syntes svag. Alligevel er jeg startet på studiet i januar 2009. Den primære årsag er dog ikke ønsket om at forbedre mine kvalifikationer.
Studiet er for mig en platform til at behandle de udfordringer og frustrationer jeg møder i mit arbejde. Jeg har gennemset de 5 fag der vil indgå i mit studie og de tilbyder alle et teoretisk grundlag til at evaluere praktiske situationer i TDC. Samtidig får jeg naturligt afsat den nødvendige tid til at behandle emnerne professionelt. Min ambition er således klar: studiet skal producere en række resultater som jeg efterfølgende kan operationalisere. Det virker meget motiverende på mig.
Foråret 09 har indtil videre været en bekræftende oplevelse. Den afsluttende opgave ser ud til at kunne bruges umiddelbart til at sikre ensartet anvendelse af udviklingprocessen i TDC. Jeg glæder mig til at være færdig med opgaven - for så begynder den rigtige udfordring. Kan det bruges til noget og kan det implementeres.? Heldigvis skriver jeg ikke opgaven alene. Jeg har fået hjælp fra Thomas, der er helt objektiv og udenforstående i forhold til problemstillingen.
søndag den 26. april 2009
lørdag den 25. april 2009
Bloggin er overvurderet
Lad mig med det samme gå til erkendelse: jeg er, i denne sammenhæng, en gammel prut, der synes blogs er et opreklameret og kunstigt oppustet fænomen. Det tilbyder intet væsentligt som ikke overgås af traditionelle internet fora.
Blogs er gode som eksponeringsform for ens tanker og oplevelser. I den sammenhæng er det et interessant medie for tidsfordriv og bør i den sammenhæng placeres i samme kategori som traditionelle læserbreve i aviser.
Ovenstående har absolut en valid rolle i vores tilværelse. Hvorfor så det initielle angreb på formen?
Som altid, når et der går mode i et fænomen, kaster en masse gode hoveder sig over emnet og prøver at puste det og til en masse ting det ikke kan bære. Udviklingen i antallet af blogs fra tusinde til millioner er ganske vist et tegn på succes, men at gøre det synonymt med at blogs pludselig med fordel kan bruges som vidensbanker, til studie understøttelse og af firmaer til medarbejder og kundekommunikation virker som rent modefænomen.
Drivkraften bag modefænomenet er blogs evne til at efterkomme den store efterspørgsel på medier til selvpromovering der har hersket i de senere år. Det er dog et ”opdaget” marked og konkurrencen er stigende. Dvs der kommer hele tiden nye muligheder for at promovere sig selv – udover blogs kan nævnes facebook, LinkedIn, Twitter og endda en lang række tv programmer eller live boradcast muligheder som feks Youtube.
Med andre ord vil drivkraften bag blogs langsomt forsvinde og samtidigt vil alle de andre, sekundære, anvendelsesområder naturligt uddø.
Blogs er gode som eksponeringsform for ens tanker og oplevelser. I den sammenhæng er det et interessant medie for tidsfordriv og bør i den sammenhæng placeres i samme kategori som traditionelle læserbreve i aviser.
Ovenstående har absolut en valid rolle i vores tilværelse. Hvorfor så det initielle angreb på formen?
Som altid, når et der går mode i et fænomen, kaster en masse gode hoveder sig over emnet og prøver at puste det og til en masse ting det ikke kan bære. Udviklingen i antallet af blogs fra tusinde til millioner er ganske vist et tegn på succes, men at gøre det synonymt med at blogs pludselig med fordel kan bruges som vidensbanker, til studie understøttelse og af firmaer til medarbejder og kundekommunikation virker som rent modefænomen.
Drivkraften bag modefænomenet er blogs evne til at efterkomme den store efterspørgsel på medier til selvpromovering der har hersket i de senere år. Det er dog et ”opdaget” marked og konkurrencen er stigende. Dvs der kommer hele tiden nye muligheder for at promovere sig selv – udover blogs kan nævnes facebook, LinkedIn, Twitter og endda en lang række tv programmer eller live boradcast muligheder som feks Youtube.
Med andre ord vil drivkraften bag blogs langsomt forsvinde og samtidigt vil alle de andre, sekundære, anvendelsesområder naturligt uddø.
søndag den 1. marts 2009
Kommunikationsteori og teleportering
Er det lettere at teleportere et menneske end at opnå perfekt kommunikation?
For den lidenskabelige ”Kaptajn Kirk” i Star Trek synes teleportation i hvert fald lettere end at kommunikere med sin logisk tænkende førstestyrmand ”Spock”.
Således skildret i utallige afsnit i en glad 60’er science fiction serie er de mest fantasifulde teknologiske udfordringer altså lette at løse sammenlignet med det at skabe forståelse mellem individer med forskellig baggrund.
I dag ved vi lidt mere om hvordan teleportation eventuelt kan lade sig gøre.
Det er måske lettest at forestille sig, hvis en person var lavet af Lego klodser. På sted A skiller man alle Lego klodserne ad og placerer dem i en kasse. På sted B tager man samme type Lego klodser op af en anden kasse og sætter dem sammen igen, så Personen bliver 100% identisk med den Person man skilte ad på sted A.
For at dette skal kunne lade sig gøre er det nødvendigt at kende absolut alle lego klodserne samt den måde de sidder sammen på. I menneskelig sammenhæng vil det vel være et spørgsmål om at vores krop er beskrevet ned til mindste detalje. Inklusive den måde vores minder er registeret, så også de kan genskabes.
Ovenstående er ikke muligt i dag, men mapning af menneskelige gener er i fuld gang og det er næppe urealistisk at vi når til en komplet beskrivelse på et tidspunkt
Og hvor kommer kommunikationsteori så ind i billedet?
Kommunikation kan koges ned til ønsket om at flytte et billede fra en afsender til en modtager. Billedet skal overføres i sin helhed og ligeledes skal den komplette kontekst. Er dette på nogen måde muligt? Selv hvis man antog at tankelæsning/telepati var muligt ville modtager næppe være i stand til at modtage et uforvansket billede. Ville en vegetar og en kødæder feks. nogensinde være i stand til at udveksle fejlfri information om en bøf? Den betydning der lægges i et billede vil aldrig kunne overføres medmindre man præcist kan genskabe afsenders kontekst i modtagers hoved. Kompleksiteten i dette er ekstrem i forhold til blot at overføre et komplet billede af en bøf – og sidstnævnte er svært nok, for hvornår er bøffen beskrevet til fulde?
I denne sene nattetime, hvor jeg kæmper med kommunikationsteori, tror jeg pludseligt at min tid bruges mere konstruktivt ved at se ”Fluen” – eller måske endda Star Trek.
For den lidenskabelige ”Kaptajn Kirk” i Star Trek synes teleportation i hvert fald lettere end at kommunikere med sin logisk tænkende førstestyrmand ”Spock”.
Således skildret i utallige afsnit i en glad 60’er science fiction serie er de mest fantasifulde teknologiske udfordringer altså lette at løse sammenlignet med det at skabe forståelse mellem individer med forskellig baggrund.
I dag ved vi lidt mere om hvordan teleportation eventuelt kan lade sig gøre.
Det er måske lettest at forestille sig, hvis en person var lavet af Lego klodser. På sted A skiller man alle Lego klodserne ad og placerer dem i en kasse. På sted B tager man samme type Lego klodser op af en anden kasse og sætter dem sammen igen, så Personen bliver 100% identisk med den Person man skilte ad på sted A.
For at dette skal kunne lade sig gøre er det nødvendigt at kende absolut alle lego klodserne samt den måde de sidder sammen på. I menneskelig sammenhæng vil det vel være et spørgsmål om at vores krop er beskrevet ned til mindste detalje. Inklusive den måde vores minder er registeret, så også de kan genskabes.
Ovenstående er ikke muligt i dag, men mapning af menneskelige gener er i fuld gang og det er næppe urealistisk at vi når til en komplet beskrivelse på et tidspunkt
Og hvor kommer kommunikationsteori så ind i billedet?
Kommunikation kan koges ned til ønsket om at flytte et billede fra en afsender til en modtager. Billedet skal overføres i sin helhed og ligeledes skal den komplette kontekst. Er dette på nogen måde muligt? Selv hvis man antog at tankelæsning/telepati var muligt ville modtager næppe være i stand til at modtage et uforvansket billede. Ville en vegetar og en kødæder feks. nogensinde være i stand til at udveksle fejlfri information om en bøf? Den betydning der lægges i et billede vil aldrig kunne overføres medmindre man præcist kan genskabe afsenders kontekst i modtagers hoved. Kompleksiteten i dette er ekstrem i forhold til blot at overføre et komplet billede af en bøf – og sidstnævnte er svært nok, for hvornår er bøffen beskrevet til fulde?
I denne sene nattetime, hvor jeg kæmper med kommunikationsteori, tror jeg pludseligt at min tid bruges mere konstruktivt ved at se ”Fluen” – eller måske endda Star Trek.
onsdag den 11. februar 2009
Mit hoved gør ondt
..Negationen af mening giver ingen mening, hvis den ingen mening giver....
Rart være tilbage på uni.
Den første fordybelsesperiode går med behandling af 2 tekster.
Den ene (Stahl) synes utrolig velvalgt. Den kan anbefales som input til den løbende diskussion om hvordan vi griber vores studie an. Teksten handler nemlig om hvordan man lærer og arbejder i præcist det miljø studiet IT Medier og Kommunikation anvender.
Faktisk tror jeg teksten delvist har bidraget til at vi allerede er begyndt på "meta diskussionen" i gruppe 3. Der har således allerede været de første evalueringer af hvordan studie og gruppeform fungerer. Jeg tror vi skal finde en form at fastholde dette på fremadrettet. Evt. en forum tråd.
Den anden tekst (Luhman) er skrevet af fanden selv. Se citat i start af blog. Den er en udfordring til såvel min forståelses evne som til hele gruppens fælles forståelsesproces. Måske var det også en af hensigterne med tekstvalget. I princippet kunne man vel sige at Stahl teksten kan hjælpe med at finde en form hvormed gruppen kan nå til forståelse af Luhman teksten. Indtil nu er det mest håndgribelige og konrete resultat jeg kan præstere en mild hovedpine.
Skal dog siges at med lidt brug af wiki opslag er det lykkes at få hul på de overordnede problemstillinger og det er drøn interessant (men som sagt svært tilgængeligt). I bund og grund drejer det sig jo om al indlæring - inkl om meningen med livet :)
-hvorfor kan vi ikke finde den?
-hvad skal der til for at finde den?
Rart være tilbage på uni.
Den første fordybelsesperiode går med behandling af 2 tekster.
Den ene (Stahl) synes utrolig velvalgt. Den kan anbefales som input til den løbende diskussion om hvordan vi griber vores studie an. Teksten handler nemlig om hvordan man lærer og arbejder i præcist det miljø studiet IT Medier og Kommunikation anvender.
Faktisk tror jeg teksten delvist har bidraget til at vi allerede er begyndt på "meta diskussionen" i gruppe 3. Der har således allerede været de første evalueringer af hvordan studie og gruppeform fungerer. Jeg tror vi skal finde en form at fastholde dette på fremadrettet. Evt. en forum tråd.
Den anden tekst (Luhman) er skrevet af fanden selv. Se citat i start af blog. Den er en udfordring til såvel min forståelses evne som til hele gruppens fælles forståelsesproces. Måske var det også en af hensigterne med tekstvalget. I princippet kunne man vel sige at Stahl teksten kan hjælpe med at finde en form hvormed gruppen kan nå til forståelse af Luhman teksten. Indtil nu er det mest håndgribelige og konrete resultat jeg kan præstere en mild hovedpine.
Skal dog siges at med lidt brug af wiki opslag er det lykkes at få hul på de overordnede problemstillinger og det er drøn interessant (men som sagt svært tilgængeligt). I bund og grund drejer det sig jo om al indlæring - inkl om meningen med livet :)
-hvorfor kan vi ikke finde den?
-hvad skal der til for at finde den?
Abonner på:
Opslag (Atom)
