Kommunikationsteori og teleportering

Er det lettere at teleportere et menneske end at opnå perfekt kommunikation?

For den lidenskabelige ”Kaptajn Kirk” i Star Trek synes teleportation i hvert fald lettere end at kommunikere med sin logisk tænkende førstestyrmand ”Spock”.

Således skildret i utallige afsnit i en glad 60’er science fiction serie er de mest fantasifulde teknologiske udfordringer altså lette at løse sammenlignet med det at skabe forståelse mellem individer med forskellig baggrund.

I dag ved vi lidt mere om hvordan teleportation eventuelt kan lade sig gøre.

Det er måske lettest at forestille sig, hvis en person var lavet af Lego klodser. På sted A skiller man alle Lego klodserne ad og placerer dem i en kasse. På sted B tager man samme type Lego klodser op af en anden kasse og sætter dem sammen igen, så Personen bliver 100% identisk med den Person man skilte ad på sted A.

For at dette skal kunne lade sig gøre er det nødvendigt at kende absolut alle lego klodserne samt den måde de sidder sammen på. I menneskelig sammenhæng vil det vel være et spørgsmål om at vores krop er beskrevet ned til mindste detalje. Inklusive den måde vores minder er registeret, så også de kan genskabes.
Ovenstående er ikke muligt i dag, men mapning af menneskelige gener er i fuld gang og det er næppe urealistisk at vi når til en komplet beskrivelse på et tidspunkt


Og hvor kommer kommunikationsteori så ind i billedet?
Kommunikation kan koges ned til ønsket om at flytte et billede fra en afsender til en modtager. Billedet skal overføres i sin helhed og ligeledes skal den komplette kontekst. Er dette på nogen måde muligt? Selv hvis man antog at tankelæsning/telepati var muligt ville modtager næppe være i stand til at modtage et uforvansket billede. Ville en vegetar og en kødæder feks. nogensinde være i stand til at udveksle fejlfri information om en bøf? Den betydning der lægges i et billede vil aldrig kunne overføres medmindre man præcist kan genskabe afsenders kontekst i modtagers hoved. Kompleksiteten i dette er ekstrem i forhold til blot at overføre et komplet billede af en bøf – og sidstnævnte er svært nok, for hvornår er bøffen beskrevet til fulde?

I denne sene nattetime, hvor jeg kæmper med kommunikationsteori, tror jeg pludseligt at min tid bruges mere konstruktivt ved at se ”Fluen” – eller måske endda Star Trek.